Ofte stillede spørgsmål

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om netværket. Har du yderligere spørgsmål, bedes du kontakte netværksadministrationen i kontortiden eller på email .

Der er ikke nogen forbindelse i
stikket på mit værelse.

Du kan have manglende forbindelse:

Må jeg få installeret en ADSL forbindelse på værelset?

Nej, bestyrelsen har besluttet at forbyde dette, da det er unødvendigt, og fordi det vil kræve, at der enten graves et kabel ned i jorden eller at der ændres på vores lokale telefoncentral.

Den eneste fordel, der kan være ved en ADSL forbindelse, er færre restriktioner på porte og downloadbegrænsninger.
Kig eventuelt på de to alternative forbindelser via Jaynet og Bolignet som K-net også tilbyder.

Hvorfor bliver jeg ved med at få en side frem om, at jeg skal downloade K-Net Utility?

Hvis du bruger den almindelige netværksforbindelse, skal al din trafik gennem en firewall, som står ude hos K-Net i DTUs kælder.
Den kræver at du logger på, før du kan bruge internettet. Du vil godt kunne se www.nybro.dk uden at være logget på firewallen.

Download og installér K-Net Utility fra siden der fortæller det og log på.

Når pilen bliver grøn på programmets ikon nede ved uret i højre hjørne, er du logget korrekt på. Du skal dog lukke din Internet browser og starte den igen før du kan få adgang til Internettet.

Jeg bruger Mac OS X. Hvordan kommer jeg på K-net?

Åben Finder, vælg Programmer og vælg Hjælpeprogrammer. Herfra skal du starte programmet Terminal. Når dette er åbent skal du skrive følgende:

ssh -T -l nykXXX fw2.k-net.dk
(prøv evt. fw1.k-net.dk, hvis Firewall 2 er nede)

hvor nykXXX er det login du har fået af netværksadministrationen.

Derefter skriver du “yes” til spørgsmålet

Når der står Password skal du skrive det password du har fået sammen med dit K-net login. OBS er ændret hvis du selv har ændret password på www.nybro.dk/netaccount. Ud for Password: vil der ikke komme tegn ved taste tryk!

Ellers kan vi henvise til www.k-net.dk (kig under forum) eller macvaerk.dtu.dk.

Mit mailprogram beder mig om en udgående post server (SMTP server), hvad skal jeg angive?

Hvis du er inden for kollegiets netværk og ikke er logget på en af de alternative Internet udbydere (Jaynet, Bolignet, mf.) kan du bruge mail.nybro.dk som udgående mail server (SMTP server). Hvis dit mailprogram spørger om krypteringstype skal der vælges ingen kryptering.

Bemærk hvis det er en bærbar computer som du tager med uden for kollegiet nogle gange, at denne udgående mail server ikke vil kunne bruges når du er uden for kollegiet. Vi henviser her i stedet til at få en mailkonto hos en af de store udbydere, f.eks. www.gmail.com . GMail tilbyder udover webmail også SMTP til dit mailprogram hvis du særligt vil bruge et specifikt mail program (se GMails hjælp-sider for instruktioner til dette).

Må jeg sætte min egen router med access point op?

Ja, du må gerne opsætte egen router med access point hvis du

Du skal sikre dig at stikket fra væggen er forbundet til den særlige “Internet” eller “WAN” port på din router. Denne port sidder adskildt fra de andre porte på routeren. Det er meget vigtigt at du gør dette, da det ellers vil skabe internet-problemer for alle andre på kollegiet. Et diagram der illustrerer dette kan ses nedenfor.

For at sætte kodeord på dit trådløse netværk skal følge vejledningen medfølgende din router. Det er et krav at du har kodeord på.

Router tilslutning

Hvordan logger jeg på K-net med min X-box / PS3 / Wii?

Linksys WRT54GLHvis du sætter din spillekonsol direkte i vægstikket vil din spillekonsol højst sansynligt melde en fejl fordi den ikke er logget på K-Net. Der findes flere måder du kan få din spillekonsol på Internettet via K-net. Den metode beskrevet her går grundlæggende ud på at du bruger en såkaldt router til at dele din Internet adresse (IP adresse) blandt dine computere og spillekonsoller, således at du kan bruge din computer til at logge på K-Net. Du skal selv anskaffe dig en router. En router ser typisk ud som på billedet til højre.

Din router skal tilsluttes som beskrevet i Må jeg sætte min egen router med access point op?. Din computer og dine spillekonsoller skal i de almindelige porte på routeren. Hvis din spillekonsol bruger trådløst netværk skal den være tilsluttet dit access point. For at din spillekonsol skal kunne tilgå Internettet skal din computer være tændt og logget på K-Net.

Et diagram der illustrerer opsætningen ses nedenfor.

Spille konsol diagram

Jeg er blevet bannet fra K-net eller jeg ønsker et alternativ til K-net, hvad gør jeg?

Hvis du er blevet bannet af K-net og du ikke kan leve uden internet indtil K-net igen åbner for din forbindelse, er der to andre udbydere du kan tilmelde dig hos: Jaynet og BoligNet. Se mere om disse forbindelser hos K-net.

Du kan tilmelde dig disse forbindelse uden at være tilmeldt K-net og kan derfor tilmelde dig, hvis du lige er flyttet ind og ikke kan vente på at din tilmelding i K-net går igennem.

Husk du kan altid følge dit forbrug af K-nets forbindelse på K-net.